23948sdkhjf

Fem i spil til Aars nye rådhus

Vesthimmerland Kommune har udvalgt fem teams, som nu kan komme med bud på det 35 mio. kr. dyre rådhusbyggeri.
13 ansøgere er skåret ned til fem. Efter prækvalifikationen har Vesthimmerland Kommune udvalgt de fem teams, man nu giver mulighed for at komme med udbud på rådhusprojektet.

Aars Nyt Rådhus, som er en tilbygning til Jobcenteret i Aars, skal være cirka 2.300 m². Den nye administrationsbygning kommer til at huse kommunalbestyrelsen samt en del af Teknik og Økonomiforvaltningen. Bygningen skal kunne rumme cirka 105 medarbejdere.

De fem teams er:
• Jakobsen & Blindkilde A/S fra Struer samt Sahl Arkitekter og Viborg ingeniørerne.

• C.C. Contractor fra Skive samt Adept Midtconsult.

• A. Enggaard / Færch Aalborg plus arkitektfirmaet Bjørk Maigård og ingeniørfirmaet Fransen og Søndergård.

• Nco Byg / Kastberg samt Krogh Madsen og MOE.

• Henriksen & Madsen samt Vallentin Haugland og Svend Poulsen.


De fem teams får udleveret udbudsmaterialet i september samt en økonomisk ramme og skal derefter tegne et oplæg.

Konkurrenceprisen ventes at ligge på 30 mio. kr., og projektets samlede økonomi er 35 mio. kr.

Tidsplanen opererer med, at en ny bygning står klar til indflytning i sommeren 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094