23948sdkhjf

Nyt vækstudspil er et skridt i den rigtige retning

Regeringen vil forbedre vilkårene for danske virksomheder gennem 11 nye initiativer. Ifølge Dansk Byggeri er det tiltag, som stort set alle trækker i erhvervsvenlig retning.
Regeringens økonomiske ministre indfriede onsdag løftet om en række vækstinitiativer, som statsministeren annoncerede tilbage i nytårstalen. Det er en buket af allerede kendte og nogle få nye tiltag, som ifølge Dansk Byggeri stort set alle trækker i erhvervsvenlig retning.

Blandt de kendte, men hidtil udskudte tiltag er, at regeringen med virkning fra 2016 foreslår at gøre det skattemæssigt mere fordelagtigt at foretage generationsskifte af en virksomhed til en fond.

- Alt hvad der kan lette generationsskifter, tager vi imod med kyshånd. Således også når det foreslås at gøre op med den skattemæssige diskrimination, der hidtil har været af succession til erhvervsdrivende fonde, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

De 11 initiativer:
• Sanering af punktafgifter
• Succession ved overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond
• Udvidelse af tonnageskatteordning til mobile borerigge mv.
• Fornyelse af Virksomhedsforums mandat til og med 2018
• Nedbringelse af de statslige sagsbehandlingstider
• Innovationsfremmende regulering af arbejdsmiljøkrav i produktionsvirksomheder
• Frit valg af tv-distributører
• Delvis afskaffelse af kontantreglen
• Nedlæggelse af obligatorisk eftersynsordning for ventilationsanlæg
• Strategi for øget anvendelse af internationale standarder
• Ekstraordinært bidrag til frivillige foreninger, idræt og kultur mv.

Læs mere på www.fm.dk
Mere effektiv byggesagsbehandling
Udspillet ”Bedre vilkår for danske virksomheder” skal ses i sammenhæng med sidste uges annoncering af ændret byggesagsbehandling, som statsministeren præsenterede på Dansk Byggeris årsdag.

- Der er tale om at gøre den tekniske del af sagsbehandling mere hurtig, smidig og ensartet. Allerede i dag er kommunerne fritaget for teknisk byggesagsbehandling af simple konstruktioner. Næste skridt er så, at den tekniske del af alle byggesager kan foretages af private, certificerede virksomheder, siger Torben Liborius.

Nogle kommuner har ikke kompetencerne, og derfor sender de opgaven videre til enten en større kommune eller en privat virksomhed.

- Det har ikke betydet, at de har mistet indflydelse på, hvordan bybilledet eller landskabet kommer til at udvikle sig. De ændringer af planlovens områder, som også er med i regeringens udspil, er uafhængige af ændringerne i byggesagsbehandlingen, siger Torben Liborius og fortsætter:

- Det er glædeligvis med i regeringens initiativ i dag, at også lovgivningen omkring brandkrav gøres mere effektiv, ved at disse regler flyttes ind i selve byggeloven, så der stilles de samme krav i Horsens som i Helsingør. I dag oplever vi forskellige tolkninger af brandkravene, og det giver ekstraudgifter, bureaukrati og tidsspilde.

Forslag forenkler byggeproces
I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, vurderer administrerende direktør Henrik Garver også, at flere af forslagene vil styrke produktiviteten og give bedre processer i byggeriet. Han hæfter sig særligt ved to tiltag:

- Det er modernisering af den tekniske byggesagsbehandling og afskaffelsen af ejerskabsrestriktioner for landinspektørvirksomheder. Med begge forslag forenkles byggeprocessen og det vil komme byggeriet til gavn gennem en bedre proces, og være til glæde for alle byggeriets kunder, fordi byggesager generelt vil kunne afsluttes hurtigere, siger Henrik Garver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078