23948sdkhjf

Tekniq: Vækstplan giver store tilbageskridt på energiområdet

Flere initiativer i regeringens vækstplan sænker ambitionsniveauet for Danmarks grønne omstilling.
Regeringens vækstinitiativer spænder ben for Danmarks grønne omstilling. Ved at tillade dårligere produkter i bygninger forhøjes Danmarks samlede energiforbrug. Desuden afskaffer regeringen de lovpligtige eftersyn af ventilationsanlæg. Det skriver Tekniq i en pressemeddelelse.

- Økonomisk og energimæssigt går regeringen imod den udvikling, der gør os alle sammen rigere og grønnere. Man er nødt til at bruge dem samlede økonomi som målestok. Totalpris for at bygge, eje og drive en bygning er det eneste, der tæller. Prisen på en cirkulationspumpe eller det øvrige udstyr til energistyring, som regeringen vil sænke kravene til, er en forfejlet målestok, siger Niels Jørgen Hansen.

Regeringen vil oveni afskaffe den lovpligtige ordning med eftersyn af ventilationsanlæg. En ordning, som særligt offentlige bygningsejere har syltet.

Burde lette virksomhedernes forpligtelser
Tekniq savner desuden vækstinitiativer, som letter byrderne for erhvervslivet. Regeringen burde have lettet virksomhedernes forpligtigelser på sygedagpenge-området og fjernet arbejdsskadeafgiften.

- Vi savner, at regeringen tager fat på de ægte problemer. Vi kunne meget hellere bruge en grundig forårsrengøring i det bøvl og besvær, virksomhederne slås med til dagligt, siger Niels Jørgen Hansen.

Men der er også ét punkt på positivlisten, når Danmarks fjerdestørste arbejdsgiverorganisation ser vækstplanen igennem:

- Vi er glade for, at byggeriets nøgletal afskaffes. Alt for få bygherrer har brugt dem til noget fornuftigt og de har været en bureaukratisk udfordring, som ingen har haft den store glæde af, siger Niels Jørgen Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093