23948sdkhjf

Ny ejendomschef i Københavns Kommune

Simon Kaiser starter som chef for Københavns Ejendomme den 1. juni.
Simon Kaiser kommer fra en stilling som direktør for Accentures rådgivningsafdeling til den offentlige sektor i Danmark, hvor han har været i 8 år. Simon Kaiser har stor erfaring med offentlige styrings- og driftsopgaver, Facility Management og store ejendomsprojekter fra en række store ejendomsforvaltninger i Danmark og internationalt.

Den nye ejedomchef er uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet og er videreuddannet på Accentures interne Universitet i Chicago.

Direktør i Københavns Kommune, Anne Skovbro, glæder sig til, at Simon Kaiser starter som ny ejendomschef:

- Jeg er overbevist om, at Simon Kaiser kan løfte Københavns Ejendomme til næste niveau, og at han kan sikre god ejendomsdrift og udvikling af kommunens ejendomsportefølje i samarbejde med brugerne. Simon Kaiser har en stor og vigtig viden om den offentlige sektor og professionel ejendomsdrift, som nu kommer hele Københavns Kommune og særligt Københavns Ejendomme til gavn. Samtidig er han en stærk brobygger og har nogle grundliggende ledelsesværdier, som kan bidrage væsentligt til både den daglige ledelse af Københavns Ejendomme og til den samlede koncernledelse i Økonomiforvaltningen.

Simon Kaiser glæder sig til at stå i spidsen for et af landets største ejendomsselskaber:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. For mig er stillingen som chef for én af Danmarks og Europas største ejendomsforvaltninger et drømmejob. Jeg glæder mig meget til at være med til at sikre en stadig højere brugertilfredshed, effektiv ejendomsdrift og en optimering af Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Det går rigtig godt i Københavns Ejendomme, og vi skal fremadrettet gribe de muligheder, der ligger i en så stor portefølje.

Udover Simon Kaiser består ledelsen af Københavns Ejendomme af to centerchefer og 10 enhedschefer.


Fakta om Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme er en enhed med ca. 450 medarbejdere under Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune med ansvar for en af landets største ejendomsporteføljer på ca. 2,4 mio. m2 fordelt på ca. 830 ejendomme. Københavns Ejendommes opgave er at drive og udvikle gode fysiske rammer for kommunens aktiviteter og service til borgere og virksomheder. I samarbejde med forvaltningerne i Københavns Kommune arbejder Københavns Ejendomme hver dag på at levere helhedsorienterede og værdiskabende løsninger inden for ejendomsdrift og ejendomsadministration.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11