23948sdkhjf

15.000 kvadratmeter nye boliger i Sorgenfri

MT Højgaard og arkitektfirmaet Polyform vil transformere et nedslidt stationsområde i det nordlige Storkøbenhavn.
Stationsområdet i Sorgenfri er lige nu en grå og nedslidt plet på det ellers så grønne nordsjællandske landkort. Det vil Polyform Arkitekter og MT Højgaard ændre på. Planen er at transformere det store stationsområde ved Hummeltoftevej til et livfuldt og grønt bolig- og butiksområde.

- Vi arbejder på, at besøgende snart vil kunne stå af toget i Sorgenfri og møde et grønt byrum, som er skabt til de bløde trafikanter. Her kan du sætte dig ned med en kaffe og nyde omgivelserne eller købe ind i områdets specialbutikker, siger Thomas Kock, partner i Polyform Arkitekter, om udviklingsplanerne i Sorgenfri.

Polyform og MT Højgaard arbejder aktuelt med at lokalplanlægge og projektere ca. 15.000 kvadratmeter boliger i området. De nye ejendomme er skabt som en nutidig gårdbebyggelse med inspiration fra den klassiske firlængede gård, hvor de indre gårdrum ligger beskyttet imod vind og trafik. Boligerne planlægges udformet som både lejligheder og rækkehuse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078