23948sdkhjf

100 meter høj skorsten bliver fjernet i Carlsberg Byen

Tirsdag startede nedtagningen af den 100 meter høje stålskorsten på Flyverpladsen.
Det kommer til at tage op til fem dage at nedtage den høje stålskorsten, som bliver taget ned i flere store dele. Til at løfte de tunge ståldele bliver en af Danmarks største mobilkraner taget i brug. Kranen alene vejer 500 tons og er så stor, at den skal samles, når den ankommer til Flyverpladsen. Det skriver Carlsberg Byen på sin hjemmeside.

Det er entreprenørvirksomheden P. Olesen & Sønner A/S, der bl.a. har speciale i nedbrydning og demontering af større stålkonstruktioner, som skal varetage nedtagningen af stålskorstenen på Flyverpladsen.

Flyverpladsen ligger mellem Ny Carlsberg Vej og de to gamle, fredede industribygninger, Maskincentralen og Kedelhallen. Hele pladsen bliver indhegnet på grund af sikkerhedsmæssige årsager, men naboer og andre personer, som kunne have interesse i at se demonteringen af stålskorstenen, kan sagtens gå en tur op ad Ny Carlsberg Vej og overvære en af Danmarks største mobile kraner i aktion.


Fakta om Stålskorstenen
Skorstenen blev tegnet af B. Højlund Rasmussen(Rådgivende Ingeniører) i årene 1978-79, og blev opført i 1981. Den 100 meter høje konstruktion fungerede som skorsten for den gamle Carlsberg Kedelhal.

Nedtagningen af skorstenen er et led i forberedelserne til det kommende byggeri, som er et af Carlsberg Byens næste byggeprojekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078