23948sdkhjf

NovaTag har travlt efter stormen

Telefonerne kimer, mailboksen er fyldt, og alle mand kører på overtid for at lappe stormens tagskader.
Der har været særdeles travlt for servicechef Otto Kolbøl og kollegaerne i tagfirmaet NovaTag A/S, siden mandagens voldsomme storm fejede hen over landet og satte tagkonstruktionerne på prøve.

Allerede mens stormen rasede, begyndte telefonerne at kime, samtidig med at mail og sms væltede ind. Siden er det fortsat med uformindsket styrke, og virksomheden har indkaldt ekstra mandskab for at afhjælpe akutte tagskader på hele Sjælland.

- Umiddelbart handler det i serviceafdelingen om for både forsikringsselskaber, virksomheder og private kunder at begrænse følgeskader fra indtrængende vand med hurtig reparation af huller fra afrevne tagflader, iturevet tagpap og ødelagte ovenlys, fortæller Otto Kolbøl.

- For eksempel kunne patienterne på et af hovedstadens hospitaler allerede onsdag være sikre på, at det ikke længere regner ind, ligesom en medicinalproducent onsdag eftermiddag kunne fortsætte steril produktion i tørvejr, fortæller han om arbejdet, der blandt andet udføres i tæt samarbejde med ovenlys producenten Unilite:

- Straks tirsdag morgen rykkede vi sammen ud for at besigtige og tage mål af specialfremstillede ovenlys, som blev ødelagt af den rasende storm. Og Unilite har allerede omstillet produktionen, så vi sammen kan tilgodese kundernes behov i en fart.

Otto Kolbøl anslår, at NovaTag de seneste dage har haft over 100 henvendelser om større og mindre tagskader, og han tilføjer, at tagfirmaet – foruden flere store komplekse stormskader – har rigtig mange akutte opgaver står på agendaen i de kommende uger. Samtidig forestår en ganske omfattende opfølgning med at etablere varige løsninger, inden vinteren sætter ind.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109