23948sdkhjf

Byg nyt eller renover? Jysk kommune har plan klar for projekt til 130 millioner kroner

Varde Kommune har siden sidste år vidst, at der skulle laves nye faciliteter til det lokale borgercenter for 130 mio. kr. Nu er det besluttet, om der skal bygges nyt eller renoveres

Vi kender alle den følelse med at have svært ved at beslutte os.

Skal det være pizza eller burger? Bukser eller shorts? Bog eller fjernsyn? Lur eller løbetur?

Denne form dilemmatisk refleksion har de også haft i Varde Kommune i forbindelse med nye faciliteter til borgercenteret i Varde by – om end på et noget mere alvorligt og kommunalpolitisk plan.

Siden november 2023 har det været sikkert, at det skulle etableres, og dengang afsatte byrådet 130 mio. kr. i det kommunale budget til at investere i Borgercenter Varde eller BVC, som det også kaldes i kommunale munde.

Men dengang herskede der i Varde Byråd tvivl om, hvorvidt de 130 afsatte mio. kr. skulle bruges på at bygge et helt nyt center eller renovere det eksisterende.

Derfor blev det besluttet i byrådet at indhente ekstern bistand med ambitionen om, at der i andet kvartal af 2024 ville være et gennemarbejdet beslutningsgrundlag serveret frisk fra fad, der skulle danne ramme for planerne for borgercentret.

Som sagt så gjort.

Torsdag den 5. september var der nemlig en politisk godkendt aftale om indretning og udvikling af den kommunale administration i Varde Kommune samt et godkendt udkast til kommissorium for projektet.

Og som så meget andet her i livet er de godkendte planer for BVC blevet undfanget i kompromisets kunst.

Ifølge aftalen bliver den kommunale administration hovedsageligt samlet på Bytoften, hvor Varde Rådhus i dag ligger, i et nyt moderne byggeri tilknyttet rådhuset, mens der også bliver brugt ledige kvadratmeter i dele af den eksisterende rådhusbygning.

Det fremgår af Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

For nuværende skal der i nybyggeriet etableres omkring 50 samtalerum/enkeltkontorer, som skal kunne tilpasses organisationens behov løbende.

Opgaven med renoveringen og tilbygningen ventes udbudt i midten af 2025, mens det berømte og hyppigt fotograferede første spadestik ventes taget i starten af 2026.

Borgercentrets gamle lokaler på Frisvadvej 35 i Varde skal på sigt sælges med henblik på byudvikling.

Tidsplan for Borgercenter Varde (BVC)


Primo 2025: Projektopstart
Primo 2025: Opstart af afklaring og slag af Frisvadvej 35
Medio 2025: Udbudsmateriale for byggeri på Bytoften
Primo 2026: Opstart at byggeri på Bytoften
Primo 2028: Nyt Rådhus står færdigt

Kilde: Projektagenten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047