23948sdkhjf

Skældsord, fuckfingre og kastede dåser er hverdag: - Det er hård kost

Der skete flere ulykker ved vejarbejder i 2022 end nogensinde før, og det får nu virksomhed til at tage bladet fra munden: - Kør nu ordentligt!

Der skal bygges mange veje de kommende år, og det er vigtigt, at dem, som skal lave vores veje, også kan føle sig trygge, når de er på arbejde.

Det burde være en selvfølgelighed, men faktisk er der i dag mange vejarbejdere, der føler sig utrygge, når de går på arbejde. 

Simon B. Seehausen er en af dem, som mærker utrygheden. Han er vejarbejder hos asfaltproducenten Peab, og ifølge ham, så er taknemmeligheden fra bilisterne til at overse.

Vejarbejderen fortæller således, at han i hverdagen oplever aggressiv adfærd med skældsord, fuckfingre, kastede dåser - og alt for mange bilister, som kører faretruende hurtigt og for tæt på ham og hans kolleger.

- Som vejarbejder oplever man desværre dagligt mange tilfælde af voldsomt vejvrede, og at bilisterne ignorerer skiltene og de foranstaltninger, der er stillet op for at beskytte os, når vi arbejder. Det er hård kost at føle sig i farezonen hver dag, man er på arbejde, siger Simon B. Seehausen i en pressemeddelelse.

Dårlig hukommelse

Det er ikke kun hos Peab, at medarbejderne oplever dårlig adfærd fra bilisterne. 

Vejdirektoratet sætter med kampagnen "Pas på os, der vejarbejder" aktuelt fokus på området. 

Kampagnen er kommet i kølvandet på, at der sidste år var et historisk højt antal ulykker ved vejarbejder. Hele 347 materiel- og personulykker fandt sted i 2022. Derfor kommer adm. direktør for Asfaltindustrien, Anders Hundahl, også med et tydeligt budskab til bilisterne:

- Kør nu ordentligt. For alles skyld. Kampagnerne virker, hvilket vi kan se på, at antallet af ulykker og farlige situationer falder i den tid, der er skilte oppe ved vejene. Men hukommelsen er åbenbart kort, for den farlige kørsel vender hurtigt tilbage til normalen igen, siger direktøren.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har tidligere skrevet om, hvordan hurtige bilister gør arbejderne utrygge.

I maj måtte en entreprenør stoppe arbejdet med at udvide Østjyske Motorvej ved Aarhus af hensyn til vejarbejdernes sikkerhed. 

Østjyllands Politi har siden foretaget en række fartkontroller, som samlet har afsløret 343 bilister i at overskride fartgrænsen. 62 har fået en betinget frakendelse af kørekortet, en enkelt ubetinget frakendelse, og 38 bilister har fået et klip i kørekortet. Alle 343 har fået en bøde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078