23948sdkhjf

Boligforening vælger lokal entreprenør til ny afdeling

Det bliver lokale kræfter, der skal opføre 50 nye boliger for Himmerland Boligforening

Inden længe går Himmerland Boligforening i gang at opføre en ny afdeling i den sydlige del af Aalborg-bydelen Hasseris. Det samlede budget lyder på godt 100 mio. kr., og i en pressemeddelelse oplyser boligforeningen, at der nu er sat navn på de udførende kræfter.

- Vi har netop skrevet enterpriseaftale med murer- og entreprenørvirksomheden M. Thomsen Støtt A/S, så nu er vi klar til at gå i gang på Anna Anchers Vej. Der er byggestart på den anden side af sommerferien og forventet indflytning i begyndelsen af 2026, fortæller Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening.

Den nye afdeling, der er tegnet af LINK Arkitektur, byder alt i alt på omkring 4.400 kvadratmeter byggeri fordelt på 50 boliger på to, tre eller fire værelser. Boligerne, der bliver på 74 til 106 kvadratmeter, opføres i tre bygninger på to til fire etager.

I valget af byggematerialer er der ifølge boligforeningen tænkt i nærheden til det grønne, idet facaderne bliver i en lys gullig teglsten med lyse fuger, mens vinduer og altaner bliver i en kontrastfuld mørkere farve.

Byggeriet, som Aalborg-entreprenøren har fået til opgave at opføre, bliver desuden de første almene boliger i den del af byen.

- De første almene boliger i denne del af Aalborg kommer til at bidrage med mere diversitet til området. Afdelingen består af etage- og tæt-lavt byggeri opført omkring en stor grønning som det samlende midtpunkt – og alle boliger får umiddelbar adgang til et privat udendørs opholdsareal i form af terrasse eller altan, siger Ole Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078