23948sdkhjf

Nu fældes der dom i spektakulær sag om svindel med coronamidler

Sagen hvor en kvindelig direktør og en mandlig daglig leder fra byggebranchen sigtes for svindel med coronamidler kulminerer mandag. Her er planlagt sidste retsmøde i Retten i Lyngby.

Ifølge anklagemyndigheden har de søgt lønkompensation på 1,3 mio. kr. for medarbejdere, de ikke havde ansat. Det fremgår af anklageskriftet, som Licitationen – Byggeriets Dagblad har fået aktindsigt i. 

Men det er ikke det eneste, de er sigtet for, ifølge mediet.

Der er endnu et forhold, hvor manden angiveligt har fået tilsendt ansættelseskontrakter fra en direktør og ejer af en ejendomsvirksomhed for at søge om lønkompensation på omkring 0,5 mio. kr. for medarbejderne i den virksomhed, hvor han var daglig leder. Manden fra ejendomsselskabet er også sigtet i forholdet.

Manden og kvinden fra samme selskab er desuden sigtet for hvidvask af millioner. 

Læs mere om sagen på Licitationen – Byggeriets Dagblad. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078