23948sdkhjf

Grønt lyst til nyt børnehus i Lyngborghave

Byggeriet af et nyt børnehus i Birkerød har været i udbud, og Rudersdal kommunalbestyrelse har godkendt, at byggeriet sættes i gang.
Børn og forældre i Rudersdal kan se frem til bedre indretning, større fleksibilitet og mere plads, når et nyt moderne børnehus i Lyngborghave efter planen står færdigt i efteråret 2013.

Det nye, moderne børnehus har været i udbud, og kommunalbestyrelsen har den 28. marts godkendt, at byggeriet sættes i gang.

Børnehuset i Lyngborghave udstyres blandt andet med fællesrum, som kan indrettes alt efter, hvad personalet har besluttet, der skal arbejdes med. Det giver fleksibilitet og meget spændende muligheder for det pædagogiske arbejde.

Masterplan sigter bredt
Det nye børnehus i Lyngborghave er en del af første etape af den 10-årige Masterplan for udviklingen af daginstitutionernes fysiske rammer i Rudersdal Kommune.

Planen indebærer også løbende forbedringer i de øvrige daginstitutioner. F.eks. er Pilegården på Bregnerødvej, Fredsholm i Bistrup og Karethen i Holte for nyligt blevet renoveret.

Øvrige udbygninger
På kommunalbestyrelsesmødet blev det også besluttet, at påbegynde den udbygning af den selvejende institution Skovstjernen ved Hørsholm, som er en del Masterplanen.

Der vil blive bygget et ekstra grupperum, et nyt værksted og nye faciliteter til personalet. Det vil give plads til 24 ekstra børnehavebørn og samtidig vil børnehuset få langt bedre mulighed for fleksibilitet i det pædagogiske arbejde end det er tilfældet i dag.

Udbygningen af Skovstjernen forventes at være færdig i sommeren 2012.

Også Nærum Menighedsbørnehave vil efter planen blive udbygget i denne periode.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078