Oplevelsecenters økonomi falder på plads
En donation på 11,4 mio. kr. fra Augustinus Fonden til Oplevelsescentret Kongernes Jelling sikrer grundlaget for centret.
Den nye donation er givet til formidling af monumentområdet i Oplevelsescentret Kongernes Jelling - stueetagen.
Vejle Kommune har søgt om støtte til Oplevelsescentret i tæt samarbejde med Nationalmuseet. Og både borgmester Arne Sigtenbjerggaard og museumsdirektør Per Kristian Madsen er meget glade og taknemmelige for donationen – både fra Augustinus Fonden og de øvrige fonde.
Førende i digital formidling
- Vejle Kommune er i gang med at realisere den store helhedsplan for monumentområdet, som skal vise de fantastiske fund i en ny, stor og samlet fortælling, og som AP Møller har givet 70 mio. kr. til, sider en glad borgmester Arne Sigtenbjerggaard.
Kongernes Jelling bliver den nye indgang til det store monumentområde, og donationerne har skabt muligheden for, at vi nu kan gå i gang med at om- og udbygge Kongernes Jelling til et meget spændende oplevelsescenter, fortæller borgmester Arne Sigtenbjerggaard
- Vores vision er at skabe et af de førende centre i Danmark inden for brugen af digitale formidlingsformer. Gæsterne vil dels kunne besøge det autentiske monumentområde, dels kunne besøge Oplevelsescentret, hvor de med hjælp fra den digitale teknologi kan opleve flere lag af historien.