Lokale firmaer vil vinde opgaver sammen
Ca. 30 Lolland-Falsterfirmaer er gået sammen i netværket LF One. Opgaver på de store byggeprojekter i regionen er blandt målene.
Formanden for LF One, der er etableret som en forening, er direktør for Melgaard El, Ralph Barfod. Han understreger, at det ikke er en fusion, men et tæt samarbejde:
- Det er de enkelte virksomheder, der skal have fordel af dette samarbejde. Ikke et nyt selskab, siger Ralph Barfod til folketidende.dk.
Medlemsvirksomhederne har blandt andet som målsætning at få del i de kommende byggeprojekter. F.eks. Femern Bælt-forbindelsen og Storestørmsbroen.