23948sdkhjf

Ny partner hos 3XN

Efter fem år som leder af 3XN’s innovationsenhed, GXN, indtræder Kasper Guldager Jørgensen nu i tegnestuens partnerskab.
Kasper Guldager Jørgensen har siden 2007 ledet 3XN’s innovationsenhed, GXN, med stor succes.

- Kaspers ekspertise indenfor innovation og grøn udvikling af byggeriet er en enorm styrke for tegnestuen, og derfor er vi glade for at have ham som partner, fortæller grundlægger og kreativ direktør i 3XN, Kim Herforth Nielsen.

Ligesom Kasper Guldager Jørgensen ser han et stort potentiale i GXN’s arbejde for udviklingen af en mere bæredygtig bygningskultur.

Store muligheder i byggeriets innovation
I sin tid hos 3XN har Kasper Guldager Jørgensen stået i spidsen for flere bemærkelsesværdige projekter, herunder indretningen af restaurant Nomas eksperimentelle madlaboratorium og designet af Louisiana Pavillonen. Senest har Kasper udviklet designet til Green Solution House, et bæredygtigt konferencecenter på Bornholm, og kurateret udstillingen Material World i samarbejde med Dansk Arkitektur Center.

- For bare få år siden var det at starte en udviklingsafdeling helt nyt i branchen, så det er tilfredsstillende at se, hvordan 3XN nu tager næste skridt og giver GXN mulighed for at forfølge de potentialer og forretningsmuligheder, som ligger i byggeriets innovation, siger Kasper Guldager Jørgensen.

Kasper Guldager Jørgensen er født i 1976 og uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus i 2005. Han deler partnerskabet i 3XN med grundlægger og kreativ direktør, Kim Herforth Nielsen, administrerende direktør Bo Boje Larsen, og konkurrencechef Jan Ammundsen.
Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113