Elektriker-afskedigelser hos HEF
Medarbejderne hos Himmerlands Elforsyning har nedlagt arbejdet som følge af afskedigelserne.
Derfor nedlagde de ansatte i afdelingen onsdag arbejdet i protest mod, at tillidsrepræsentanterne ikke var blevet orienteret ordentligt forud for afskedigelserne. Administrerende direktør Jan Ravn erkender problemet.
- Tillidsmanden var for nogle uger siden blevet orienteret om, at det kunne blive nødvendigt at tilpasse bemandingen i entreprenørafdelingen. Det blev aftalt, at han ville få besked først, hvis det blev aktuelt. Men han var på ferie, og uheldigvis nåede to afskedigelser at blive meddelt, inden vi havde fået fat på tillidsmandens stedfortrædere, siger Jan Ravn til Nordjyske Stiftstidende.
De ansatte i entreprenørafdelingen valgte dog at genoptage arbejdet senere på dagen.