23948sdkhjf

Ja til nyt ridecenter i Esbjerg

4,3 millioner anlægskroner er på vej til etablering af et nyt ridecenter til Esbjerg og Omegns Rideklub.
Byggeplanerne for Esbjerg og Omegns Rideklubs nye faciliteter er blevet godkendt af Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg. Så omkring årsskiftet 2012/2013 forventes det nye ridecenter at stå klar på rideklubbens nye adresse på Sjelborg Kirkevej.

- Vi forventer, at Esbjerg og Omegns Rideklub kan gå i gang med at bygge de nye faciliteter allerede her i foråret, siger Knud Jager Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget.

I januar 2011 frigav byrådet 300.000 kr. i værdi for foreningen af anlægsbevillingen til indledende undersøgelser, og såfremt sagen godkendes i byrådet bliver de resterende anlægsmidler på 4.300.000 kr. frigivet.

Ny byggegrund på gamle arealer
På den nye Esbjerg og Omegns Rideklub skal der etableres to sammenbyggede ridehaller på 20x60 meter med en seks meter bred tilskuerplads imellem, en rytterstue med køkkenfaciliteter og toiletter, opførelse af stald til 60 heste inklusiv hestebokse, saddelrum med 60 skabe til opbevaring af sadler og inventar, foderlade til opbevaring af foder/strøelse, møddingsplads, 1.000 m² belægning samt etablering af støjvold og afvandingssø.

Foreningen Esbjerg Ridecenter skal drive det nye ridecenter og udleje faciliteterne til Esbjerg og Omegns Rideklub. Rideklubbens nuværende arealer på Sjelborgvej skal udstykkes til byggegrunde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078