23948sdkhjf

Bach Gruppen erkender fejl i sag om Bølgen: Vi skulle have underrettet kommunen

Da Bach Gruppen byggede de sidste tre 'bølger' færdige i Bølgen i Vejle fra 2015-2018, undlod storentreprenøren at orientere Vejle Kommune om en væsentlig ændring af byggemetoden i en helt central konstruktionsdel. Det kan TV2's Operation X fortælle i en dokumentar, der bliver sendt torsdag aften.

Den manglende underretning af, at Bach Gruppen ikke fulgte ingeniørernes oprindelige projektmateriale, er i strid med reglerne.

Står lysende klart

Over for Building Supplys søstermedie Licitaitonen – Byggeriets Dagblad forklarer juridisk direktør i Bach Gruppen, Martin Rasmussen, at en underretning ikke blev vurderet nødvendig på det pågældende tidspunkt.

Han mener nu, at det var en fejl, at kommunen ikke blev orienteret.

- Det er nemt for mig, at sige, at det skulle man have tænkt på dengang, men selvfølgelig står det lysende klart i dag, at det skulle man have gjort. Jeg vil omvendt ikke slå nogen i hovedet for, at man ikke tænkte på det dengang, siger Martin Rasmussen, der siger, at han ikke selv var involveret i beslutningerne omkring byggeriet.

Kommune kræver hurtigt svar

Kort fortalt skulle bygningerne være opført med særligt kraftige stålwirer spændt op inde i bygningskernerne for at sikre stabilitet. Men Bach Gruppen valgte en ny metode, hvor stål blev støbt ind i betonen på stedet, har Vejle Kommune oplyst til Vejle Amts Folkeblad.

Vejle Kommune har på baggrund af Operation X' dokumentar bedt Bach Gruppen sende ny dokumentation for Bølgens konstruktion inden fredag 23. april.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156