23948sdkhjf

To teglværker går fra røde tal til overskud

Vesterled Teglværk har vendt fire underskudsgivende år til overskud. Også det delejede Bachmanns Teglværk har farvet røde regnskabstal sorte.

Fakta: Vesterled Teglværk A/S

Vesterled Teglværk drives i dag af Andreas Christensen, som er 6. generation efter Frederik Christensen, der grundlagde værket i juni 1843.

Vesterled Teglværk A/S overtog i 2000 Stoffers Teglværk, og i 2004, sammen med familien Matzen, A/S Bachmanns Teglværk.

Vesterled Teglværk A/S bryder med en dårlig stime, da den 174 år gamle virksomhed kom ud af regnskabsåret 2016 med plus på bundlinjen efter fire underskudgivende regnskaber i træk.

Resultatet før skat lød på 4,9 mio. kr. i Vesterled Teglværk, der i gennemsnit beskæftigede 32 ansatte i løbet af det foregående regnskabsår.

Også A/S Bachmanns Teglværk – som Vesterled Teglværk ejer i kompagniskab med familien Matzen gennem Carl Matzen Holding A/S – vendte et underskud i 2015 til overskud i det seneste regnskabsår, hvor selskabet tjente 155.000 kr. før skat.

Regnskabsåret 2016 startede i øvrigt hos Bachmanns Teglværk med, at datterselskabet, Teglbjælker Egernsund A/S, blev fusioneret ind i selskabet med virkning fra 1. januar 2016. Bachmanns Teglværk beskæftigede derfor gennemsnitligt 18 ansatte i løbet af sidste år.

Fakta: A/S Bachmanns Teglværk

Ledes i dag af Andreas Christensen som direktør med Erik Johannsen og Peter Matzen i bestyrelsen.

Bachmanns Teglværk blev formentlig grundlagt i 1859 af Jørgen Jørgensen, som solgte gård og teglværk til konstitueret godsinspektør på Sandbjerg Gods, Johannes Jürgen Bachmann, i april 1865. Fra 1907 ejedes teglværket af H.F. Bachmann. Ved hans død i 1950 blev det omdannet til et I/S med C.H. Bachmann som direktør.

I 1970 blev selskabet omdannet til et aktieselskab med familien Bachmann som eneaktionærer. I dag ejes Bachmanns Teglværk som nævnt af Vesterled Teglværk og Carl Matzens Teglværker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093