23948sdkhjf

Nyt dykkercenter i topklasse

Dykkerklub i nordjyske Pandrup har store planer.
Dykkerklubben under Pandrup Firma & Familie Idræt arbejder hårdt på at få etableret et dykkercenter til 50-70 mio. kr. ved Jetsmark Hallen i Pandrup.

Og det skal ikke bare være et dykkercenter. Det skal være Nordeuropas mest attraktive indendørs dykkerfaciliteter, lyder det fra firmasportens formand Søren Jensen.

Han har sammen med fem andre i en arbejdsgruppe brugt masser af tid på at gennemtænke projektet, som nu skal til eksamen hos det rådgivende ingeniørfirma Niras, som skal tage stilling til om projektet er realistisk.

Tanken er, at der skal etableres et center med to bassiner. Det ene, som har fået arbejdstitlen ”Stranden”, er et ca. 100 kvadratmeter stort bassin med vanddybde fra en halv til to meter. Det skal være et legeområde, men også et sted, hvor den første dykkertræning skal foregå.

Grotter i Dybet
Det anden bassin med titlen ”Dybet” kommer til at indeholde omkring tre millioner liter vand. Der bliver tre dybdeniveauer: 5, 10 og 25 meter. Her skal der være undervandsmiljøer, bl.a. grotter og beplantning.

De tre dybdeniveauer betyder, at der bliver mulighed for at træne på realistiske dybder samt træning til dykkercertifikat.

Der er kun tre indendørs dykkercentre i Europa lige nu. De nærmeste ligger i Belgien og i Tyskland. Desuden er der et center i Italien.

- Det betyder, at der er et stort potentiale af brugere af centret i hele Norden og Nordeuropa, fortæller Søren Jensen.

Han tilføjer, at hvis de rådgivende ingeniører siger ”go” kan arbejdet gå i gang i 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078