Et stort boligbyggeri tager form
397 lejligheder skyder op i ny Aarhus-bydel. Se billeder fra byggeriet her.
Anden etape udgør 239 af de i alt 397 lejligheder, som projektet består af. I april var der indflytning i de første 118 lejligheder og til januar 2017 kan de sidste 158 lejligheder forventeligt tages i brug.
NCC opfører byggeriet i totalentreprise for Topdanmark Ejendom og PenSam med C.F. Møller og Cowi som henholdsvis arkitekt og rådgivende ingeniør.
- I NCC har vi en målsætning om at bidrage til at bygge bæredygtige samfund. På Havneholmen har vi forsøgt at skabe nogle boliger, hvor der er mulighed for rekreation i trygge rum med meget begrænset biltrafik, siger Nicolai Schultz, der er direktør i NCC Building og ansvarlig for byggeri i Vestdanmark.
Havneholmen er placeret på en ø og indlemmet af kanaler, så beboerne har alle adgang til vand. De får dermed let ved at udnytte den tætte placering ved vandet i Aarhus havn. Alle boligerne er lejeboliger.
Projektet omfatter 40.000 kvadratmeter boligareal samt et parkeringsanlæg på 14.500 kvadratmeter. Byggeriet har et budget på 660 millioner kroner.