23948sdkhjf

Han skal styre Starks logistik på Fyn

Trælastdirektør bliver logistikchef i nyt distributionscenter.
Stark har netop udnævnt 51-årige Peter Poulsen til ny logistikchef på Fyn.

Han kommer fra en stilling som trælastdirektør i Stark Tommerup og har spillet en nøglerolle i at få byggemarkedskædens nye fynske distributionscenter godt fra start.

Opgaven bliver nu at sikre den fortsatte optimering af logistikressourcerne i regionen – til gavn for de fynske håndværkere.

- Vores mål er, at vi altid skal levere den rette vare i rette kvalitet og mængde til rette tid og sted, og det starter med dygtige og engagerede medarbejdere. Etableringen af det nye distributionscenter rummer desuden et stort potentiale for yderligere optimering af vores leveringsservices i hele regionen, som vi skal fortsætte med at få realiseret, siger den nye logistikchef.

Peter Poulsen har været en del af Stark siden 2004 og blev trælastdirektør i 2006. Foruden Stark Tommerup har han stået i spidsen for kædens forretninger i Aarup og Hillerød.

- Det glæder mig at kunne udnævne Peter til ny logistikchef for region Fyn. Han kommer med en stor portion operationel knowhow og har siden maj med stor succes stået i spidsen for regionens logistik på midlertidig basis, siger logistikdirektør Alexander Ritter von Weinzierl.

Starks nye distributionscenter i Tommerup åbnede før sommerferien og er med sine 18.000 kvadratmeter er blandt de største af sin art i Danmark.

Stark er nu gået i gang med at finde en afløser til det ledige direktørjob i Tommerup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109