23948sdkhjf

Fire mænd i fængsel for miljøbedrageri

Lige før sommerferien fik fire mænd hårde domme for at dumpe byggeaffald en lang række steder på Sjælland
En omfattende sag om dumpning af byggeaffald på rastepladser, tilfældige grunde og parkeringspladser på Sjælland skal koste de to hovedmænd i sagen henholdsvis tre år og tre år og ni måneders fængsel.

Dommen blev i juni afsagt af en enig domsmandsret ved Retten i Glostrup, hvor sagen er kørt over 28 retsmøder med afhøringer af cirka 100 vidner siden august sidste år. Sagen er før ferien omtalt af Ekstrabladet, der har fulgt retsmøderne.

En 40-årig mand fik tre års fængsel, og derudover skal han ifølge retslægerådets anbefaling anbringes på psykiatrisk afdeling, indtil straffen kan fuldbyrdes.

En 33-årig, som anses for at være bagmanden i sagen, blev idømt tre år og ni måneders fængsel.

Delvis betinget
Derudover er en 42-årig mand, som kørte byggeaffald ud til de forskellige grunde, blevet idømt ni måneders fængsel. Otte af dem blev gjort betinget.

En fjerde mand på 33 år blev allerede i marts dømt for sin rolle som chauffør i foretagendet. Han havde i mindre omfang udført aflæsninger for de to hovedmænd og slap derfor billigere end de tre øvrige implicerede. Miljøovertrædelsen skete ved, at de to hovedmænd oprettede et firma, som rev huse ned. Byggeaffaldet blev derefter læsset af på forskellige grunde i strid med miljølovgivningen.

Dommer Julie Skat Rørdam siger i domsafsigelsen, at hun og de to domsmænd lægger vægt på, at der straffes efter en skærpet bestemmelse i miljølovgivningen, som blev indført i straffeloven i 2006. Den er ikke før blevet anvendt.

Særlige forhold
- Vi har tillagt det særlig betydning, at man har indført denne bestemmelse med henblik på at kunne straffe forhold som det her, siger dommeren til avisen.

De to hovedmænd i sagen er desuden dømt for en lang række bedragerier samt tyveri og hæleri.

Bedrageriet er blandt andet gået ud over vognmænd, der leverede containere, materiel og serviceydelser, som de to mænd havde bestilt i falske navne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094