23948sdkhjf

SLA skal designe Ballerups banegårdsplads

Projektet kickstarter en større udvikling af Ballerup Bymidte.
Ballerup får nu en ny banegårdsplads.

Som led i Realdania-kampagnen, ”Kickstart Forstaden Version 2.0”, er SLA kåret som vinder af en arkitektkonkurrence i samarbejde med Holscher Nordberg Architects og Atkins Danmark.

- Vi har fundet den helt rigtige vinder, der samler bymidten og skaber mere liv. Vi glæder os til at komme i gang med projektet, som blot er første etape i udvikling af bymidten, siger borgmester Jesper Würtzen.

Banegårdspladsen fremstår i dag én stor busterminal. Fremover vil pladsen både rumme busterminalen og et attraktivt byrum med plads til ophold og aktivitet.

Omdannelsen af den nuværende banegårdsplads var den primære opgave i konkurrencen. Derudover blev deltagerne blev også bedt om at komme med overordnede bud på, hvordan man kan fortætte bymidten med nye bebyggelser. Dermed er det håbet, at konkurrencen kan være med til også at vise vejen for de næste etaper af udviklingen i den mest bymidtenære del af Ballerup.

- SLA-teamet rammer hverdagspulsen i Ballerup rigtig fint. Forslaget vil skabe en attraktiv og fleksibel plads, som man har lyst til at opholde sig på og bruge aktivt. Samtidig vil årstidsbestemt beplantning og forskellige overflader danne en gennemtænkt fortælling i byrummet, som vil gøre banegårdspladsen til et værd at besøge året rundt, fordi oplevelsen af byrummet ændrer sig alt efter årstiden, siger programchef i Realdania, Astrid Bruus Thomsen.

Realdanias ”Kickstart Forstaden” har fokus på at skabe en bæredygtig udvikling af forstæderne gennem en række konkrete, fysiske eksempelprojekter. Ballerup er en af i alt tre kommuner, der har opnået støtte fra Realdania til at realisere et Kickstart-projekt.

Som første resultat af kickstarten opføres en ny bygning på pladsen, som efter planen skal rumme almene boliger, café og butikker. Denne bygning indgik ikke i arkitektkonkurrencen.

Vinderforslaget og forslaget til den nye bygning skal nu bearbejdes videre, så pladsen og rammerne kommer til at fremstå så helstøbt som muligt. Ballerups nye banegårdsplads forventes at stå færdig i 2018.

Foruden SLA deltog C.F. Møller, Cobe og Gottlieb Paludan i konkurrencen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094