23948sdkhjf

Tv-serie lægger navn til luksusboliger

Nordjysk totalentreprenør er klar til første afsnit af Norskov Parken.
Norskov Parken er navnet på et helt nyt boligbyggeri på Højrupsvej i Frederikshavn.

Byggeriet er opkaldt efter politiserien ”Norskov”, der blev optaget i og omkring Frederikshavn, men i modsætning til politiserien, der sluttede brat og uforløst efter første sæson, er der udsigt til en lys fremtid uden udløbsdato for de kommende beboere i det nye byggeri på Højrupsvej.

Det er Arne Andersen, Vrå, der opfører Norskov Parken, som kommer til at ligge på Højrupsvej 19, hvor byggemarkedet Bygma tidligere lå.

I dag er her en stor græsmark, der grænser op til Senhjerneskadecentret, men om et års tid vil her ligge tre punkthuse med hver otte lejligheder opført i moderne byggestil.

Facaderne bliver i koksgrå sten, og punkthusene opføres i to etager.

Lejlighederne i stueetagen i Norskov Parken får alle egen terrasse, mens lejlighederne på 1. sal bliver med stor altan og elevator/personlift.

Salget af de 24 ejerlejligheder er startet, og Arne Andersen forventer, at beboerne kan flytte ind i andet kvartal 2017.

Lejlighederne bliver på henholdsvis 76 og 99 kvadratmeter og bygges efter Energiklasse 15 og opvarmes med fjernvarme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078