23948sdkhjf

Så høje er håndværkernes sorte lønninger

For klassiske håndværkerydelser ligger de sorte priser ikke langt fra de hvide, konkluderer Rockwool Fondens Forskningsenhed i ny analyse.
Under overskriften ”De sorte priser” har Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggjort en analyse, der belyser prisen på sort arbejde, og hvordan relaterer den sig til prisen på hvidt arbejde.

Ifølge analysen ligger timeprisen på sort arbejde altid lavere end timelønnen på hvidt arbejde. Det ses også, at der er langt større variation i de sorte priser end i de hvide lønninger.

VVS’ere er bedst betalt
For de klassiske håndværkerydelser, som tømrer-, maler-, vvs- og murerarbejde, er de sorte timepriser forholdsvis høje og ligger ikke langt fra de hvide timelønninger.

Den gennemsnitlige sorte timepris for håndværkerydelser er 165 kroner. VVS'erne topper med 177 kroner i timen, mens malerarbejde og tømrerarbejde giver en sort løn på henholdsvis 171 og 165 kroner i timen. Det svarer ifølge rapporten til mellem 79 og 93 procent af den hvide løn (2010-niveau).

- Den hvide timepris vil udover timelønnen også bestå af mesterens del af fakturaen. Det betyder, at for alle de betragtede serviceydelser sparer køberen omkostningen til mester, som de er beskrevet ovenfor. Det skal naturligvis også bemærkes, at en af ulemperne ved denne besparelse er, at køber typisk ikke har mulighed for at opnå garanti på det leverede sorte arbejde, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed i analysen.

Baggrund
I analysen er de sorte priser beregnet på baggrund af 1.877 besvarelser fra to dataindsamlinger i 2010 og 2014, foretaget af Danmarks Statistik for Rockwool Fondens Forskningsenhed.

For hver sort ydelse, som respondenterne sagde ja til at have købt, blev der stillet følgende spørgsmål: ”Hvad har du/I betalt sort i timen?”.

Der inkluderes kun priser i forbindelse med kontant betalt sort arbejde, da respondenternes bud på en timepris for ydelser betalt med gentjenester og naturalier er hypotetiske, og derfor ikke afspejler den faktiske pris, der er betalt.

Find hele publikationen "Prisen på sort arbejde" på Rockwool Fondens hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125