23948sdkhjf

Aalborg-byggerier vinder international arkitekturpris

Himmerland Boligforening er en blandt tre vindere i årets "Architecture of Necessity".
Virserums Konsthall, der er et af Sveriges mest anerkendte rum for kunst, står bag Architecture of Necessity-prisen.

Prisen, der i 2016 gives til tre projekter på verdensplan, tager udgangspunkt i projekter, der er ekstraordinære og vigtige for fremtidens udfordringer og udviser respekt for de mennesker, der bliver påvirket af projekterne.

- Prisen går til projektet, fordi det er et overbevisende eksempel, faktisk et af kun ganske få, som viser en fornyelse af et senmodernistisk boligområde, lyder juryens motivation for at vælge Sallingsundvej og Tambosundvej som en af årets tre vindere.

- Renoveringen af afdelingerne har transformeret et ellers anonymt og nedslidt boligområde til et livligt og socialt bæredygtigt sted. Her har der været fokus på landskabelige greb, som gør det nemt at finde vej, og som åbner forhaver og skaber individuel identitet. I et udsat område af Aalborg gøres det ordinære ekstraordinært og inviterer til menneskelig interaktion. Det her er en type opgave, som bliver meget vigtig i de kommende år, skriver Virserums Konsthall blandt andet i beskrivelsen af projektet.

Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen, glæder sig over prisen og den internationale anerkendelse:

- Det er dejligt, at der er andre end os selv, der kan se kvaliteterne i renoveringerne den indsats, der derigennem bliver gjort for at genoprette et boligområde i en socialt udsat del af Aalborg, siger han.

Også hos arkitektvirksomheden C.F. Møller, der har været Himmerland Boligforenings samarbejdspartner på de to store renoveringsopgaver, vækker prisen stor glæde. Afdelingsleder Søren Tortzen siger:

- Det er endnu et stort skulderklap til projektet. Vi er ikke mindst glade og stolte over måden, som beboerne har indtaget området på ny. De har fået ejerskab til stedet i højere grad end tidligere, hvilket har været til at give området en ny identitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079