23948sdkhjf

Domea klar til 800 nye boliger i København

25 procents-reglen overlever, og det er godt nyt for boligforeninger med ambitioner om at bygge billige boliger i de store byer.
Under overskriften ”Et Danmark i bedre balance” indgik regeringen torsdag en ny planlovsaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Et af de centrale punkter i aftalen er en fastholdelse af kommunernes mulighed for at reservere op til 25 procent almene boliger i nye byområder.

Det vækker glæde hos Domea, som sammen med en række boligorganisationer planlægger at investere to milliarder kroner i 800 billige, almene boliger i København.

- Den nye planlov betyder, at de almene boligselskaber sammen med Domea.dk nu sætter turbo på at investere 2 mia. kr. i billige boliger i København inden for en kort tidshorisont, siger Domeas administrerende direktør, Thomas Holluf Nielsen, i en pressemeddelelse.

Også hos DAB glæder man sig over, at regeringen, ved at bevare 25-pocentsreglen, er med til at sikre et fortsat varieret boligudbud. Blandede byområder, hvor almindelige gennemsnitsindkomst-familier har råd til at bo, er til gavn for hele samfundet, mener administrerende direktør, Niels Olsen:

- Det er glædeligt, at man fra politisk hold erkender, at der også fremover er behov for almene boliger til en fornuftig penge. Ikke mindst i de store byer, hvor der er rift om boligerne. Vi skal undgå en skævvridning, hvor kun højtlønnede har råd til at bo i storbyområderne, siger Niels Olsen.

Et løft til landdistrikterne
Aftalen ”Et Danmark i bedre balance” indeholder initiativer inden for seks områder.

Størrelsesbegrænsninger på dagligvarebutikker er blevet løftet i både bymidter og lokalcentre, og der bliver bedre mulighed for showrooms i forbindelse med e-handel. På landet bliver der fremover bedre mulighed for fleksibel byudvikling.

- Tomme bygninger får bedre muligheder for at få nyt liv, og det er positivt for de små lokalsamfund. Når ildsjælene er der, så skal de ikke bremses af bureaukrati, for det er dem der kan være med til at skubbe en udvikling i gang i en landsby . I det hele taget er der fokus på at øge attraktiviteten i landdistrikterne. Kommunerne får nu lov til at udpege to omdannelsesbyer pr kommuneplan, hvor de kan gøre en ekstra indsats for, at landsbyerne ikke bliver spøgelsesbyer præget af forladte boliger, , siger Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri.

Derudover nedsættes høringsfristerne fra minimum otte uger til minimum fire uger for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg. Ved enkelte ændringer i en eksisterende plan lægges der op til høringsfrister ned til 14 dage.

- Det er positivt, når det gavner en kort og effektiv sagsbehandlingstid, og kommunerne husker på, at der forsat skal være en tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, siger Maria Schougaard Berntsen.

Aftalen ”Et Danmark i bedre balance” indeholder initiativer inden for seks områder og forventes fremsat som lovforslag i oktober 2016 med henblik på ikrafttrædelse i januar 2017.

Find hele aftaleteksten her (åbner som pdf)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094