23948sdkhjf

MT Højgaard vinder 2. etape af milliardprojekt

Bliver hovedentreprenør på renoveringen af 15 boligblokke i Aalborg Øst.
Himmerland Boligforening er i fuld gang med at gennemføre helhedsplanen ”Kildeparken 2020”, der omfatter renovering af 1.050 boliger i Aalborg Øst for en samlet investering på 1,3 milliarder kroner.

Fem firmaer – en hovedentreprenør og fire storentreprenører – er allerede i gang med at renovere 1. etape på Blåkildevej, og nu er der også sat navn på entreprenøren på 2. etape med i alt 176 lejligheder på Ravnkildevej.

Når arbejdet går i gang senere i denne måned, bliver det således med MT Højgaard som hovedentreprenør.

- Vi glæder os til at gå i gang med renoveringen. Det er et flot projekt, og en spændende opgave at skulle være med til at transformere et helt område, siger Lasse Kåre Olsen, der er seniorprojektchef i MT Højgaard.

Med helhedsplanen ”Kildeparken 2020” transformerer Himmerland Boligforening et nedslidt og udsat boligområde til en ny og attraktiv bydel i det østlige Aalborg.

Renoveringen består i at demontere facadeelementerne på de eksisterende blokke og i stedet etableres nye tidssvarende ydervægge. De opføres med et facadeelement i træ som bagmur, som udvendigt beklædes med natursten på facaderne og teglsten på de eksisterende gavle.

Badeværelser, strøgulve, køkkener og døre skiftes i alle lejligheder, og el og VVS installationerne skiftes. Der etableres nye vand-, dræn- og kloakledninger, og alle udenomsarealer fornyes med belægninger, beplantninger og inventar.

Det er et konsortium bestående af Kærsgaard & Andersen, Effekt og SLA, der har udformet projektet. Den officielle startdato er den 20. juni 2016, hvor der afholdes første spadestik med deltagelse af Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Byggeriet afsluttes i sensommeren 2018.

Byggeriet opføres med støtte fra Landbyggefonden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078