23948sdkhjf

Aalborg Portland styrker direktionen

Danmarks eneste tilbageværende cementfabrik har ansat ny produktionsdirektør
Med virkning fra den 1. september 2016 tiltræder Philipp Raich som ny produktionsdirektør hos Aalborg Portland i Aalborg.

Han har siden 1995 beklædt forskellige stillinger hos Lafarge i Tjekkiet, Serbien, Schweiz og Østrig og får nu det overordenede produktionsansvar for en af Europas største cementfabrikker med 210 medarbejdere og en årlig cementproduktion på 1,5 millioner tons grå cement og 0,7 millioner tons hvid cement.

Aalborg Portland har produceret cement i Aalborg i mere end 125 år, og Philipp Raich skal stå i spidsen for den fortsatte udvikling af fabrikken. Aalborg Portland står foran en række større investeringer, der skal øge anvendelsen af alternative brændsler som erstatning for fossile brændsler. Hertil kommer en øget efterspørgsel fra markedet, som skal serviceres fra Aalborg.

Philipp Raich er uddannet diplomingeniør og har mere end 20 års erfaring fra cementindustrien. Han har senest arbejdet som Head of Expert Services for Lafarge i Østrig og som Project Head of Performance hos LafargeHolcim i Schweiz.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094