23948sdkhjf

Nyt liv til 138 lejligheder i Hirtshals

Transparente altaner sikrer beboerne en masse ekstra kvadratmeter at udfolde sig på.
Det er ikke hver dag, at nye altaner for boligforeninger opføres med store ublændede, transparente glaspartier.

Men ønsket om at få åbnet bebyggelsen op og sikre markant bedre udnyttelse af dagslyset gjorde denne løsning attraktiv, da Hirtshals Boligforening stod for at skulle opgradere 138 lejligheder som del af en helhedsplan for bebyggelsen på Jernbanegade.

- Typisk gør man det i denne type renoveringer, at de mindre lejligheder slås sammen, så man øger arealet af dem, der bliver tilbage, og desuden bliver lejlighederne lukket mere op, så lysindfaldet øges. I det her tilfælde rev vi også endeblokkene ned og fik etableret altankarnapper med glaspartier på den ene side af blokkene samt åbne altaner på den anden. Alt sammen medvirkede til at skabe en mere åben, moderne og imødekommende bebyggelse, siger Nils Bundgaard fra Arkitektfirmaet Bundgaard, som var arkitektrådgiver på renoveringssagen, der strakte sig fra 2013 til slutningen af 2015, hvor de sidste altaner blev monteret.

Altanløsningen kom i stand gennem et vellykket samarbejde mellem arkitektfirmaet, det rådgivende ingeniørfirma Brix & Kamp og altanleverandøren Windoor.

Dialogen omfattede blandt andet de tekniske detaljer omkring altanernes bærende stålkonstruktioner samt etablering af skjult fastgørelse af de åbne altaner for at bevare det transparente udtryk.

Derudover sikrede Windoors industrialiserede produktionsproces, at selve montagen af de præfabrikerede altaner forløb hurtigt og effektivt til gavn for logistikken omkring bebyggelsen.

- Bebyggelsen er relativt uhomogen med industri og kontor på den ene side, så det er ikke ukompliceret at etablere en effektiv arbejdsgang. Især ikke når der arbejdes med flere forskellige altantyper på samme bygning. Vi fik dog sammen med de øvrige parter planlagt forløbet så godt, at vi kunne montere 24 altaner om dagen med kran, fortæller senior projektleder Leif Lehrmann fra Windoor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094