23948sdkhjf

Arbejdsgivere vandt voldgift om vikarer

Dansk Industri og Dansk El-Forbund var i strid om overenskomsters gyldighed ved vikaransættelser.
Hvis man lejer en flok vikarer til at medvirke i en opgave, kan det muligvis være vikarbureauets overenskomst, der gælder, og ikke entreprenørens egen.

Det blev udfaldet af en Voldgiftssag, som Dansk Industri og Dansk El-Forbund mødtes om, skriver Fagbladet Elektrikeren.

G4S Security Services, der er omfattet af parternes alarm- og elektrikeroverenskomst, havde hyret nogle vikarer fra vikarbureauet Viktech, som er organiseret hos Tekniq, der har en anden overenskomst på el-området og hvor lønnen i dette tilfælde var lavere.

El-Forbundet protesterede, men G4S fik Voldgiftsrettens ord for, at det var i orden, skriver Elektrikeren. De indlejede elektrikere måtte gerne arbejde på Tekniqs overenskomst, selv om G4S Security Services selv er organiseret i Dansk Industri.

I kendelsen fik Dansk Industri medhold i, at det afgøres overenskomst for overenskomst, om vikarerne er dækket af de aftaler, som indlejende firmar har indgået. Fordi der ikke fandtes en aftale for vikarerne i alarmoverenskomsten, er de ikke dækket her, men i vikarfirmaets overenskomst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11