23948sdkhjf

Næstved bymidte har fundet sit vinderteam

BCVA, Arkitema og Urban Creators skal skabe rammerne for fremtidig udvikling af den sydsjællandske by.
Ambitionerne for Næstved bymidte er store, og det er kommunens intention at en udviklingsstrategi vil sikre at bymidten fremover vil forblive velfungerende og levende.

Gennem halvandet år har Næstved Kommune arbejdet med de grundlæggende analyser, der danner udgangspunktet. Det er arbejdet med selve udviklingsstrategien og en konkretisering af planerne for udvalgte områder af bymidten, som BCVA, Arkitema og Urban Creators nu begiver sig i kast med.

- Det er en utroligt spændende opgave, som også samtidig er meget kompleks. Næstved bymidte har et kæmpe potentiale og gode muligheder for at blive et meget attraktivt regionalt center med blandt andet bymæssige boliger i høj kvalitet og et velfungerende byliv. Bymidten tilbyder en helt særlig stemning og atmosfære med en høj grad af historiske bygninger og en stærk forbindelse til naturen som løber helt ind i bykernen, siger Rune Veile, arkitekt og partner i BCVA.

Udviklingsstrategien skal blandt andet danne grundlag for en ny lokalplan for bymidten, være retningsgivende for bymidtens udvikling, og kunne fungere som grundlag for beslutninger om, hvilke projekter og investeringer Næstved Kommune skal lægge i bymidten fremadrettet.

Til arbejdet med strategiplanen har rådgiverteamet desuden tilknyttet flere eksperter; forsker i detailhandel, Louise Byg Kongsholm, ejendomsudvikler Michael Nybo fra Momentum og Søren Vestergaard, filmproducent fra Unsaid Film.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078