23948sdkhjf

Åbner sundhedscenter på nordjysk byggeplads

Nyt sundhedscenter ved supersygehus er det første af sin slags i Nordjylland.
Som de første i Nordjylland kan de elektrikere, montører, blikkenslagere, tømrere og murere, der er beskæftiget på hospitalsbyggeriet i Aalborg (Nyt Aalborg Universitetshospital), nu få behandling for skader og smerter uden at skulle forlade byggepladsen.

For her har PensionDanmark netop åbnet et sundhedscenter, der, som det første i Nordjylland, er placeret direkte på pladsen.

På centret kan medarbejdere med pensionsordning i PensionDanmark frit komme en tur på briksen hos en fysioterapeut. I første omgang er det cirka 100 ansatte på byggepladsen, som får adgang til centret. Men antallet vil stige til det firedobbelte over de kommende år i takt med, at byggeriet vokser i omfang.

PensionDanmark har etableret tilsvarende centre på hospitalsbyggerierne i Gødstrup ved Herning og Skejby ved Aarhus samt i tilknytning til Metrobyggeriet i København.

- Vi er glade for nu at kunne åbne vores første sundhedscenter på en nordjysk byggeplads. Jo lettere adgang til behandling, jo bedre mulighed har vores medlemmer for at få gjort noget ved problemer i tide – og derved forebygge mere alvorlige skader, længere sygefravær og i værste fald førtidspension. Her supplerer centrene på større danske byggepladser vores 125 lokale sundhedscentre, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109