23948sdkhjf

Nyt velkomstanlæg åbner Jyske Ås for naturturister

Unikt natursted i Vendsyssel har fået en menneskelig velkomstport, som indvies torsdag.
Formidling af unik natur, geologi og kulturhistorie omkring højderyggen Jyske Ås i Vendsyssel. Det er tanken bag projekt Oplevelsesbæltet Jyske Aas, som indvies torsdag 25. juni.

Den største og mest fysiske del af det omfattende projekt er tre såkaldte stjernepladser, som skal lægges an. Stjernepladserne skal fungere som indgange for naturturister, der vil opleve Jyske Ås og det bakkede terræn, som blev formet af istiden for 12.000 år siden.

En af pladserne ligger ved landsbyen Klokkerholm, en anden ved Dronninglund Slot og en tredje ved Lunken, som ligger nord for Klokkerholm.

Hele projektet med oplevelsescentret har inddraget en masse organisationer og lokale frivillige. Efter projektet blev sat i gang, er områdets befolkningstal i Midt- og østvendsyssel vendt fra fald til stigning, og projektchef i Realdania, Karen Skou tror, at projektet spiller en rolle:

- Det er et godt eksempel på et projekt med stærk lokal forankring. Det er også positivt, at Oplevelsesbæltet hænger sammen med den regionale turismestrategi i Nordjylland. Og så er det dejligt at se, hvor meget ildsjæle kan sætte skub i, hvis de formår at invitere mange med og skabe en fælles retning, siger hun.

Projektet er en del af Realdanias kampagne Stedet Tæller, som støtter stedbundne potentialer i Danmarks yderområder. Ud af et budget på 11 mio. kr. har Realdania bidraget med tre mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093