23948sdkhjf

Aarsleff og Jorton vinder vestjyske broer

Vejdirektoratet har skrevet kontrakt med de entreprenører, der skal bygge de to store landskabsbroer på Holstebromotorvejen.
Vejdirektoratet investerer cirka 170 mio. kr. i to store landskabsbroer for at tage hensyn til naturen ved henholdsvis Tvis Å og Storåen i forbindelse med etableringen af den nye Holstebromotorvej.

Broen over Storå får en længde på cirka 290 meter og skal bygges af Jorton A/S, mens byggeriet af den cirka 225 meter lange bro over Tvis Å er lagt i hænderne på Per Aarsleff A/S.

- Broerne giver på den lange bane dyrelivet og naturen mulighed for at leve så uforstyrret som muligt, når vejen er færdig. Men vi stiller også store krav til selve byggeriet af broerne, hvor entreprenørerne skal tage hensyn, når de bygger, fortæller projektleder Janie Winther Ipsen fr Vejdirektoratet.

Broerne har været udbudt i totalentreprise, og entreprenøren skal dermed selv stå for den endelige projektering. De skal også selv etablere byggepladser ved brostederne.

Arkil på arbejde mellem Tvis og Aulum
Sideløbende med licitationen på de to landskabsbroer har Arkil været i fuld sving med at projektere motorvejen og broerne færdige på strækningen mellem Tvis og Aulum.

Arbejdet udføres som en kombineret totalentreprise. Det betyder, at Arkil først skal projektere de otte broer, de syv faunapassager og selve vejen helt færdig. Bagefter skal det hele så bygges.

Entreprenøren begynder ved Herningvej syd for Tvis, hvor der skal bygges et fuldt tilslutningsanlæg til motorvejen. Men det første arbejde bliver at etablere en midlertidig vej uden om byggepladsen, forklarer Janie Winther Ipsen:

- Vi har valgt at bygge en helt ny vej, hvor der kan køres 50 km/t, uden om byggepladsen til trafikken på Herningvej. Det er bedre for os, da entreprenøren får arbejdsro, og det er meget bedre for trafikanterne, der på den måde bliver meget lidt påvirket af arbejdet, siger hun.

Vejdirektoratet forventer, at entreprenøren er klar til at flyttet trafikken over på den midlertidige vej umiddelbart efter sommerferien.

Særlige hensyn
Det åbne landskab omkring Storå betyder, at en bro vil blive meget synlig i landskabet. Derfor har selve den æstetiske udformning af broen været vigtig for Vejdirektoratet. Det valgte forslag er en todelt betonbro, der tillader ekstra lys at komme ned i ådalen, hvilket giver gode forhold for plante- og dyrelivet omkring åen.

Broen får et let udtryk med et særligt slankt brodæk og runde søjler placeret dybt inde under hver brobane, hvilket får broen til at fremstå som lette linjer i landskabet, der lader Holstebromotorvejen svæve udover ådalen.

Inden selve byggeriet af broen ved Storå skal der udføres en større brinksikring af åen. Vandmængden i åen gør, at den med tiden flytter sig, og når åen flytter sit forløb, risikerer fundamenterne til broen at blive skyllet væk. Det skal forhindres med en brinksikring. Entreprenørfirmaet Markussen I/S indleder arbejdet med brinksikring af Storåen s i denne måned, og fortsætter efterfølgende ved Savstrup Å.

Tvis Å skal bygges henover et meget følsomt og værdifuldt naturområde med mange dyr og planter. Her er blandt andet en særlig værdifuld en eng med orkideer. Midt i området findes også en såkaldt hængesæk, som er et flydende plantedække af sammenfiltrede rødder på et tørvelag af flere meters tykkelse. Entreprenøren skal tage særlige hensyn til hængesækken under byggeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129