23948sdkhjf

Udbredt tilfredshed på E&H ’15

Besøgstallet vurderes at ligge på op imod 8.000 personer.
Lørdag eftermiddag kunne fagmessen Entreprenør & Håndværk ’15 gøre status efter tre spændende og aktive messedage på MCH Outdoor Arena i Herning.

Med en lang række aktiviteter såsom testkørsel, maskindemonstrationer, DM i minigraver og events på standene blandt de 115 udstillere var det en levende og aktiv fagmesse, der tog imod tusindvis af besøgende fra torsdag til lørdag sidste uge.

Trods ustadigt vejr var der, ifølge arrangørerne, udbredt tilfredshed blandt de 115 udstillere. Besøgstallet vurderes at ligge på op imod 8.000 personer – heraf omkring 1.800 personer torsdag, 3.700 personer fredag og 2.500 personer lørdag.

Maskiner i aktion skabte trafik
En af de udstillere, der tiltrak stor opmærksomhed på E&H ’15, var Svenningsens Maskinforretning A/S, som præsenterede en Bobcat og en Doosan gravemaskine i fuld aktion – og hele tiden med en speaker, der forklarede publikum, hvad der foregik.

- Det har været super godt at have denne arbejdende demonstration. Det sælger måske ikke direkte, men det trækker besøgende, og vi får brandet vores produkter. Specielt fredag var rigtig god for os, siger administrerende direktør Benny Svenningsen.

Hann havde tre professionelle demo-førere til at vise, hvad maskinerne kunne udrette. Men de besøgende kunne også selv få lov til at prøve kræfter med maskinerne, hvilket blev positivt taget imod.

- Det har været meget populært blandt maskinførere, og specielt lørdag havde vi stort besøg, så mellem 80 og 100 maskinførere fik afprøvet maskinerne, siger Benny Svenningsen, der samtidig kan glæde sig over, at han også fik solgt et par eksemplarer at både Bobcat og Doosan.

MCH vil nu i samarbejde med Maskinleverandørernes entreprenørsektion vurdere messens forløb med henblik på yderligere at optimere messen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062