23948sdkhjf

Rådmand vil ændre placering af Højbjerg Bibliotek

Rådmand Rabih Azad-Ahmad er klar til at ændre den fremtidige placering af Højbjerg Bibliotek.
Det sker efter, at 675 personer i løbet de seneste uger er kommet med deres synspunkter. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Der handler om borgerinddragelse, nærdemokrati og evnen til at lade sig overbevise af gode argumenter, når rådmand for Kultur og Borger-service i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad nu indstiller til sine politiske kolleger, at de bør ændre en tidligere beslutning om den fremtidige placering af et nyt Højbjerg Bibliotek.

- Vi har spurgt borgerne, hvad de mener. Nu er tiden inden til, at vi lytter og tager konsekvensen af de mange velbegrundede indlæg. Det er vigtigt, at vi som politikere ikke er bange for at lade os overbevise af gode argumenter. Jeg vil derfor nu opfordre budgetforligspartierne til sammen med mig at ændre beslutningen. Jeg ønsker ikke flytte biblioteket til et sted, som rigtig mange borgere er imod, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

Alternativ placering ved Lyseng Idrætscenter
Forligspartierne bag budgetforliget 2012-2015 skal den 15. april drøfte placeringen af Højbjerg Bibliotek. Forligspartierne har tidligere besluttet en ny placering af biblioteket som medborgercenter på Oddervej 80. I forligsteksten står der desuden:

- Udvikling og brug af medborgercentret sker i tæt samarbejde med lokalområdet, herunder Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd. Hermed tages der et væsentligt skridt til realiseringen af politikken for Borger-service og Biblioteker 2011-2014 i hele Højbjerg, Holme og Skåde.

Under arbejdet med den fremtidige placering og i dialog med lokalområdet er der indkommet et forslag til en alternativ placering i tilknytning til Lyseng Idrætscenter. De 675 indlæg peger på forskellige placeringer, men der er dog et meget stort flertal for en placering ved Lyseng Idrætscenter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125