23948sdkhjf

Ekspert: Krav til produkterne skal sikre kvalitet

Korrosion i et rørsystem kan få katastrofale følger for både bygherre, installatør og rådgiver. I den sammenhæng er Dråbens hygiejnesikring ikke tilstrækkelig, lyder det kritisk.
Ifølge Frank Fontenay fra Force Technology, som rådgiver indenfor viden og teknologi, er der derfor behov for forsyningssystemer af høj kvalitet, der kan give alle parter den nødvendige tekniske sikkerhed.

- Mange steder har vores vand et meget højt saltindhold, som angriber rørene, og kombinationen af vand, ilt og metal skaber risiko for korrosion. Vi kan ikke ændre på vandkvaliteten. Men vi kan fokusere på, hvordan vi håndterer vandet. Man skal for eksempel stille krav til leverandøren for at sikre sig kvalitet, siger Frank Fontenay i en pressemeddelelse fra Geberit.

Godt at holde fast i VE-krav
For at sikre, at VVS-produkterne lever op til både forbrugernes og fagfolkenes behov, har Geberit valgt at fastholde den gamle VA-godkendelse, som i dag er en frivillig ordning

Den tilgang møder opbakning hos ETA Danmark, der er et datterselskab til det danske godkendelsesorgan for byggeprodukter, Dansk Standard

- VA-godkendelsen er med til at give alle sikkerhed i produktvalget. Fordi den er et udtryk for produkternes kvalitet og for, at leverandørerne har tilstrækkelig tillid til deres produkt til at lade deres produkter vurdere af en uvildig tredjepart, siger ETA Danmarks administrerende direktør, Thomas Bruun.

Som noget nyt har Geberit for eksempel udviklet et filter, der hindrer uvelkomne bakterier i at få adgang til rørene, når det anvendes, første gang et nyt system tages i brug. Det minimerer risikoen for korrosion, og det øger hygiejnen i vores drikkevand. Geberits filter er af samme standard som de filtrer, sygehusvæsenet anvender på eksempelvis Skejby Universitetshospital.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078