23948sdkhjf

Væksthuset indviet i Aarhus

Aarhus Universitet bød velkommen i nye unikke rammer med indvielsen af Væksthusene i Botanisk Have den 12. september. Dermed genåbner den populære attraktioner efter en omfattende ombygning og renovering, der har skabt et moderne formidlingscenter.
Det er en gammel drøm om Væksthusene, der er gået i opfyldelse, med åbningen af i Aarhus den 12. september. Indenfor i de nybyggede og restaurerede bygninger venter topmoderne formidlingsformer i skøn forening med eventyrlige naturoplevelser for børn og voksne.

- De nye faciliteter i Væksthusene, de enestående plantesamlinger og ikke mindst tilknytningen til forskermiljøet på Aarhus Universitet, er et ideelt udgangspunkt for at skabe en ny type formidlingscenter med plads til indsigt, læring og rekreative oplevelser, siger Bent Lorenzen, direktør for Science Museerne på Aarhus Universitet.

Missionen for Væksthusene er at give publikum indsigt i naturens mangfoldighed og forunderlighed, for her igennem at øge forståelsen for naturen. For forståelse for, og viden om, naturen er en forudsætning for at bevare den, forklarer Finn Borchsenius, der er faglig leder i Væksthusene:

Formidling alle steder
En del af formidlingen i Væksthusene foregår på digitale platforme. På opstillede skærme engageres publikum i levende interaktive fortællinger om bl.a. den truede artsdiversitet og fremtidens udfordringer med at brødføde jordens befolkning.

- Formålet med formidlingen i Væksthusene er ikke at prædike moral eller løfte ’natur-pegefingeren’. I stedet lader vi forskerne komme til orde og oplyser om fakta, der kan skabe indsigt og siden refleksion hos publikum. Vi vil gerne inddrage publikums egne holdninger og oplevelser. Vi glæder os over, at den digitale formidling giver publikum mulighed for at interagere med formidlingen og vidensdele med hinanden i forbindelse med udstillingerne, siger Finn Borchsenius.

Når publikum besøger Væksthusene, kommer de ikke kun til at møde formidling i plantesamlingerne. I cafeen og andre steder i husene vil publikum møde historier om naturen og botanikken. Væksthusenes nye café bliver et naturligt stop for folk på tur i Botanisk Have.

Fakta
Der er gratis adgang for alle og der forventes et årligt besøgstal på 80.000.

Projektet er støttet af Realdania, Aarhus Kommune, Nordea-fonden og Aarhus Universitet.

I Væksthusene er der formidlingslokaler til skoler og grønne foreninger, en café, et rum til særudstillinger samt fire klimahuse: Middelhavshuset, Ørkenhuset, Bjergskovshuset og Tropehuset.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094