23948sdkhjf

Vinduesfirma konkurs for anden gang

Panorama Vinduer og Døre i Silkeborg er lukket igen – mindre end halvandet år efter den første konkurs.
Ekstraordinære omkostninger i forbindelse med overtagelse af det gamle selskab er den primær årsag til, at Panorama Vinduer og Døre nu er gået konkurs for anden gang på halvandet år. Det skriver Midtjyllands Avis.

Virksomheden gik konkurs i maj 2013, hvorefter stifter og direktør, Jesper Pedersen, flyttede aktiviteterne over i et nyt selskab under navnet Panorama Vinduer og Døre A/S. Dengang begrundede han ifølge Midtjyllands Avis konkursen med, at en flytning og herunder indkøring af nyt it-system og nyt produktionsanlæg blev dyrere end ventet.

Det nye selskab måtte i 2013 indkassere et underskud på 10,3 mio. kr. efter skat. Heraf udgør ekstraordinære omkostninger til overtagelse af aktiviteter i det gamle selskab knap 7 mio. kr. I regnskabet skriver virksomheden blandt andet:

- Det er ledelsens vurdering, at den løbende dialog med banken er således, at der vil være opbakning, hvis den nuværende positive udvikling på afsætningssiden kan fortsætte. Det er desuden en forudsætning, at der findes en fornuftig ordning med Skat.

Midtjyllands Avis har forgæves forsøgt at få en kommentar fra indehaver Jesper Pedersen og kurator Lars Møgelvang Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067