23948sdkhjf

Høster frugterne af at have el og VVS under et tag

Muligheden for at tilbyde samlede løsninger, planlægningsfordele og styrke i forhold til grossister, når køb af el- og VVS-materiel kombineres, er nogle af fordelene, Morud VVS & El oplever ved at have el og VVS i samme firma.
Det skriver DS-Bladet.

Fordelene ved at have VVS og el i et og samme firma er mange, hvis man spørger ejerne af Morud VVS & El, Jesper Mikkelsen og John Riber. De to har siden 2008 drevet firmaet, der føjede el som arbejdsområde til det oprindelige VVS omkring årtusindskiftet. Og forventningen til fremtiden er klar hos de to; andre firmaer i branchen vil – og bør – følge eksemplet med at samle fagområderne under et tag.

Med et firma, som i dag har fem VVSere og to elektrikere ansat, er størrelse i deres optik ikke en forudsætning for at opnå positive synergier mellem fagområder.

- Først og fremmest kan vi sælge løsninger i stedet for enkeltydelser til vores kunder. Det gælder fx varmepumper og andre nyere energiformer. Når en kunde udskifter en oliekedel, så falder valget som regel på en jordvarmepumpe eller en luft-vand-varmepumpe. I begge tilfælde er der både el og VVS med i billedet, og her kan vi præsentere en komplet løsning og en pris, der omfatter det hele, forklarer John Riber til DS-Bladet og fremhæver badeværelser og solcelleanlæg som andre projekter, hvor der er brug for kompetencer indfor både el og VVS-områderne.

Områderne styrker hinanden
Fordelene er dog flere endnu, hvis man spørger John Riber, der driver VVS-delen i Morud VVS & El. I forhold til indkøb kan der med fordel købes samlet ind af VVS- og el-materiel hos samme grossist.

Økonomi og planlægning lettes også, når elektrikere og VVSere kan følges til samme opgave.

Ud over at supplere hinanden kan arbejde på et område åbne døre til nye opgaver. Eksempelvis fører VVS-arbejder ofte til efterfølgende elektriker-opgaver og omvendt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093