23948sdkhjf

Grønt OUH-tag skiller region og kommune

Region Syddanmark bakker op om lokalplanen for det nye universitetshospital i Odense. Der er dog en undtagelse; taget.
Odense Kommune kan vente et positivt svar fra Region Syddanmark på det forslag til lokalplan for det nye universitetshospital (OUH) og det nye sundhedsvidenskabelige fakultet (Nyt SUND), som kommunen har i høring.

Det er konklusionen efter regionsrådsmødet den 24. marts, hvor medlemmerne diskuterede kommunens forslag til lokalplan for området ved Nyt OUH og Nyt SUND.

- Vi er meget enige med Odense Kommune i arbejdet med lokalplanen, og om hvordan vi sikrer samspillet mellem Nyt OUHs bygninger og landskabet omkring det nye sygehus. Vi har ganske få kommentarer til høringen. De få knaster, der er tilbage, er jeg sikker på, vi får løst, siger formanden for innovationsudvalget i regionen Karsten Uno Petersen.

Forventer afklaring
En af knasterne, som stadig mangler en løsning, er et krav i lokalplanen om etablering af grønne tage på Nyt OUH.

Grønne tage forstås blandt som beplantninger på tagets overflade med for eksempel sedum eller græs. Det er hovedsagelig et æstetisk greb, men det har også værdi i forhold til for eksempel regnvandshåndtering.

Region Syddanmark mener, at konstruktionen med de grønne tage er både for risikofyldt og for dyr en konstruktion i forhold til, hvad der ellers etableres af store rekreative arealer og regnvandshåndtering i området. Karsten Uno Petersen mener, at de planlagte tiltag omkring det nye sygehus vil give mere miljø for pengene end etablering af grønne tage.

- Vi har en god dialog med Odense Kommune om de sidste forhold herunder de grønne tage. De har lyttet til vores indvendinger om, at byggeriet vil blive væsentlig dyrere, hvis vi skal etablere grønne tage frem for en mere klassisk tagdækning. Der er også en vis usikkerhed i forhold til tætheden på tagene, som i sidste ende kan true patientsikkerheden. Vi mener, at pengene til grønne tage vil kunne bruges langt mere fornuftigt andetsteds i byggeriet, siger Karsten Uno Petersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079