23948sdkhjf

Ambitiøst anlægsprogram i Vejen

Cirka 119 mio. kr. er der til gennemførsel af nye anlægsprojekter i 2014 i det budget, Vejen Byråd netop har vedtaget.
Tirsdag den 8. oktober vedtog Vejen Byråd budgettet for 2014 med overslagsårene 2015-17. Hermed er vedtaget, hvad kommunen selv betegner som et ambitiøst anlægsprogram.

- Budget 2014 indeholder et ambitiøst anlægsprogram – godt hjulpet på vej af sidste års regnskab, som gav et overskud på knap 60 mio. kr. mere end budgetteret, udtaler borgmester Egon Fræhr og fortsætter:

- Med budgettet afsætter Vejen Kommune alene på det skattefinansierede område cirka 119 mio. kr. til gennemførelse af nye anlægsprojekter i 2014.

Færdiggørelse af tandklinik
På fritidsområdet er der blandt andet afsat 8,7 mio. kr. til at renovere vandbehandlingsanlæggene i idrætscentrene i Vejen og i Rødding. Og endelig er der afsat knap 17 mio. kr. til at færdiggøre den nye tandklinik i Brørup.

Skoleområdet får - udover midlerne som følge af folkeskolereformen - 5,3 mio. kr. til børnecentre og 5 mio. kr. til samling af kommunens specialklasser.

Anlægsprogrammet indeholder også midler til trafiksikkerhed, idet der er afsat knap 5 mio. kr. til etablering af en rundkørsel ved Skodborghuskrydset og godt 5 mio. kr. til etablering af flere cykelstier i kommunen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094