23948sdkhjf

Trio vinder trekamp: De skal fortælle 3500 år gammel historie

Anlægget af det nye oplevelsescenter går efter planen i gang fra februar 2025

Rådgiverteamet Gjørtz Andersen Arkitekter, Niras og Urbanlab Nordic skal i samarbejde med Vejlemuseerne give en 10 år gammel drøm om et oplevelsescenter til Egtvedpigen nyt liv.

Holdet har nemlig vundet udbuddet om at tegne bygning, landskab og formidlingsstationer i området ved gravhøjen, hvor Egtvedpigen blev begravet for 3500 år siden.

- Det er et stærkt rådgiverteam, som jeg er overbevist om kan hjælpe os med at skabe et fantastisk oplevelsescenter, hvor forskning og formidling går hånd i hånd, siger chef for Vejlemuseerne og Vejle Stadsarkiv Flemming Hedegaard Larsen i en pressemeddelelse.

- Egtvedpigens Verden skal på den måde give gæsterne nye indsigter - både i hendes liv og vores fælles fortid, fortsætter museumschefen.

Oplevelsescentret har modtaget støtte fra Nordea-fonden, og det er en del af Hærvejsprojektet, som fonden har bevilliget i alt 45 mio. kr. til.

Centret er desuden på Finansloven for 2024.

Sans for historie og bæredygtighed

Foruden vinderholdet var teams med Norrøn, Vita Ingenører, 1:1 Landskab og Boltshauser samt Aart Architects, Søren Jensen Engineering og Yoke prækvalificeret til rådgiveropgaven.

I udvælgelsen er der blandt andet lagt vægt på, at rådgiverne har erfaring med anlæg af museer, formidling eller andre kulturinstitutioner.

Desuden skal bæredygtighed indtænkes i det kommende oplevelsescenter.

- Vi har store ambitioner om, at Egtvedpigens Verden skal være et museum på en helt ny måde, og at det skal bygges efter bæredygtige principper, fortæller Flemming Hedegaard Larsen.

Anlægget af Egtvedpigens Verden går i gang fra februar 2025 og ventes at stå klar i december 2025.

De første vil derfor kunne besøge centret fra start 2026, hvor de kan dykke ned i Egtvedpigens fascinerende historie igennem udstillinger, aktiviteter med mere.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109