23948sdkhjf

Jensen-selskab tager livtag med 110 almene boliger

Det samlede beløb for hele Schillers Parken ligger på lige under en kvart milliard kroner

Entreprenørselskabet Jönsson A/S er nu rykket ind på byggepladsen som hovedentreprenør til opførelse af 110 nye almene boliger i Nykøbing Falster.

Boligerne i Schillers Parken udvikles til et helt nyt boligkvarter, der forventes indflytningsklar i to etaper. Indeholdt i byudviklingsprojektet er en grøn vision, der skal understøttes af landskabs- og gårdrum.

- Vi ser i højere grad en tendens til, at nye byudviklingsprojekter udvikles i pagt med naturen, når den er til stede i nærmiljøet, siger Thomas Normann, adm. direktør for Jönsson Entreprise, i en pressemeddelelse.

Det samlede budget for hele Schillers Parken er på 235 mio. kr.

Klar om et år

Boligerne består af etageboligbyggeri og rækkehusbebyggelser og vil både være almene og private boliger.

Jensen Gruppen-ejede Jönsson A/S planlægger aflevering af to etaper i august 2025 og december 2025.

Efter planen vil den første fase bestå af almene boliger, hvor bygherren, Boligselskabet Fjordparken, er drivkraften bag projektet.

Det er arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco, der er valgt som totalrådgiver på projektet, mens det almene administrationsselskab Boligkontoret Danmark, er valgt til byggeforretningsfører, mens Friis Andersen er valgt til byggeledelse på udførelsen.

Naturens karakter

Mangel på almene boliger i Nykøbing Falster er grunden til, at ejeren af Schillers Maskinfabrik, Allan H. Schmidt, i samarbejde med Guldborgsund Kommune og bygherre Boligselskabet Fjordparken, har indledt en proces omkring udvikling af nyt boligkvarter i Nykøbing Falster.

Den nuværende Schillers Maskinfabrik ligger på grænsen mellem Østerbrokvarteret og skovområdet Sønder Kohave. Udviklingen af området kobles sammen med en vision, ’Det grønne strøg’. Den nærliggende Tingsted Å ser også ud til at integreret i projektet, som en rekreativ facilitet.

Boligerne skal desuden opføres med materialer, derpasser til områdets naturlige karakter, herunder facader i træ og tegl, for at skabe sammenhæng med naturen. Etageblokkene og tæt/lavbebyggelsen projekteres desuden med solceller i sammefarve som tagbelægningen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125