23948sdkhjf

Giftgrunde tiltrækker mere opmærksomhed end tidligere

Forurenede grunde ses i højere grad end tidligere som mulige lokationer til byggeri

Der søges i højere grad end tidligere mod gamle industrigrunde - og også forurenede grunde, når der skal bygges nyt.

I 2009 fik 363 boligprojekter grønt lys til at bygge på forurenede grunde via en såkaldt paragraf 8-tilladelse. I 2022 var det antal 627, skriver Børsen med henvisning til tal fra Danske Regioner. 

- Vi ser i stigende grad, at gamle industrihavne er blevet attraktive til byudvikling og boligbyggeri. Det er kystnære områder med udsigt og ofte tæt på byen, og når de ikkeforurenede grunde er bebyggede, kigger flere investorer videre mod de forurenede grunde, som er dyrere at bygge på, men som typisk er værdifulde lokationer, siger Christian Andersen, chefrådgiver i Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, til Børsen. 

I Køge udvikles for eksempel en gammel industrihavn til et boligområde. Og her har blandt andre Nrep set muligheder. I 2021 indgik investoren således en aftale med Køge Kyst om at bygge på den gamle Collstropgrund. Aftalen er siden gået i vasken, da der ikke alligevel kan bygges boliger på stedet. 

- Det er stadig planen, at Collstropgrunden skal bebygges – vi ser arealet som en del af det samlede Køge kystprojekt, og vi er lige nu på udkig efter en ny investor, som kan se muligheder i arealet. Heldigvis er der flere investorer, der gerne vil snakke, fortæller Peter Kjølby, projektdirektør i Køge Kyst, til Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063