23948sdkhjf

Bremset af konkurs: Nu er der ny entreprenør til 198 boliger

Vingeskudt boligbyggeribyggeri i Vinge har afløseren på plads for Adsbøll Entreprise, der måtte dreje nøglen for et år siden og dermed sætte projektet på pause

Dansk Boligbyg skal i totalentreprise opføre 198 almene boliger for Vores Bolig i den igangværende udbygning af landsbyen Vinge nær Frederikssund.

Aftalen om byggeriet, der kommer til at strække sig over de kommende to år, er indgået i kraft af den rammeaftale, Domea.dk har med Dansk Boligbyg.

Byggeriet af små 200 nye almene boliger i udviklingsområdet Vinge nær Frederikssund blev sat i stå i sommeren 2022, da den tidligere totalentreprenør, Adsbøll Entreprise, gik konkurs.

Fakta: Rosenvænget, Vinge

198 boliger på cirka 17.200 etagemeter

Opføres i boliggrupper med stor variation i bygningstyper og udtryk

Byggestart: Sommeren 2023

Aflevering: Efteråret 2025

Bygherre: Vores Bolig v/Domea.dk

Bygherrerådgivning: Wissenberg

Totalentreprenør: Dansk Boligbyg Øst

Arkitekt: Mangor & Nagel

Ingeniør: ABC Rådgivende Ingeniører

Kilde: Dansk Boligbyg

Men nu genoptages projektet med Dansk Boligbyg som totalentreprenør på de 198 almene boliger for Vores Bolig.

Det sker, efter Frederikssund Kommune har godkendt justeringer af projektet, som Dansk Boligbyg og bygherren har ønsket:

- Vi har samarbejdet med Dansk Boligbyg i mange år. Jeg forventer, at byggeriet af Rosenvængets mange nye boliger sker i samme gode ånd som i tidligere projekter, hvor vi får løst opgaver og eventuelle udfordringer på bedste vis, siger Thomas Helsted, projektleder hos Domea.dk, der varetager bygherrefunktionen for Vores Bolig, i en pressemeddelelse.

Vinge-projektet føjer sig til de institutions- og boligbyggerier, som Dansk Boligbyg i forvejen er i gang med at opføre. Herunder byggerier i Hørsholm, Slagelse og Gentofte.

- Lige nu arbejder vi også med en række andre fine projekter i omegnen af Hovedstaden, og vi ser ind i en yderst interessant pipeline i kraft af den store tillid, markedet viser os, siger Arne Becker, direktør Øst, Dansk Boligbyg.

Variationer

Projektet omfatter boligbyggeri på cirka 17.200 etagemeter på Store Rørbækvej i Vinge. Boligerne opføres i tre boliggrupper med flere variation, både hvad angår bygningstyper, antallet af etager, tagenes udformning og facadernes udtryk.

Tilsammen indeholder bebyggelsen to punkthuse, to rækkehusbyggerier, to længehuse og tre vinkelhuse.

De to punkthuse med fladt tag opføres som etagebyggeri på henholdsvis otte etager med i alt cirka 2.600 kvm og 10 etager med i alt cirka 3.250 kvm. Det ene af punkthusene får desuden delvis kælder.

Rækkehusene bygges i to rækker med i alt henholdsvis 420 og 620 kvm. Rækkehusene får klassisk saddeltag.

To længehuse opføres med henholdsvis to og fire etager og udgør ca. 1.000 og 1.500 kvm. Det ene får fladt tag med ensidig hældning, mens det andet får mansardtag.

Bebyggelsens tre vinkelhuse på bliver på henholdsvis to, tre-fire og seks etager - på ca. 1.000, 2.800 og 4.100 kvm. Der bliver delvis kælder under alle vinkelhuse.

Projektet er netop påbegyndt, og boligerne skal efter planen være afleveret i efteråret 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111