23948sdkhjf

Entreprenør efter trusler om økonomisk krav: Letbanen sagde god for det hele

Alt er installeret som aftalt, lyder det nu fra den spanske hovedentreprenør efter nye problemer med Odense Letbane

Problemer med facadeankre, der fungerer som ophæng for køreledningerne på Odense Letbane, satte tidligere på måneden en bremse på den sporbaserede drift.

Odense Letbane pegede dengang på den spanske hovedentreprenør, Comsa, og annoncerede planer om et økonomisk efterspil.

Comsa bekræfter, at firmaet den 13. juni blev underrettet af Odense Letbane om, at en facadeanker var blevet løsnet fra en ejendom på Nyborgvej mellem den 10. og 11. juni.

Så tager firmaet til genmæle og bedyrer i et skriftligt svar, at firmaet og underleverandøren Efacec, der har designet og installeret facadeankrene, tager situationen ”meget alvorligt”, samt at man er i dialog med Odense Letbane for at løse problemet

”Alle facadeankre blev installeret i overensstemmelse alle kontraktlige aftaler og fuldt accepteret af Odense Letbane,” påpeger den spanske entreprenørkoncern og tilføjer, at der i øjeblikket foregår en undersøgelse, hvorfor det er ” for tidligt at drage nogen konklusioner.”

”Vi vil afvente al information og de endelige konklusioner fra undersøgelsen, før vi har yderligere kommentarer,” slutter Comsas kommentar.

Dokumentation til mulig sag

Odense Letbane har efter en foreløbig gennemgang af facadeankre langs letbanestrækningen, meddelt, at der mindst ti steder skal ske udbedringer. Yderligere ni facadeankre skal gennem et nærmere eftersyn for at vurdere behovet for eventuelle indgreb.

- Som vi desværre havde frygtet og forventet, så kan problemet ikke isoleres til det ene facadeanker, der rev sig løs natten mellem 10. og 11. juni – og som i øvrigt nu er udbedret og klar til drift. Flere andre steder skal vi også ind og forstærke de eksisterende facadeankre, forklarer Dan Ravn, adm. direktør ved Odense Letbane, i en pressemeddelelse.

Han forventer, at letbanen i løbet af uge 25 har et endeligt overblik over de udbedringer, der skal udføres.

Som en del af kortlægningen sker der samtidig indsamling af dokumentation via en uafhængig syn- og skønsperson. Det sker med henblik på et eventuelt krav mod entreprenøren i forhold til ansvaret for den opståede situation.

Krav fra Comsa

Tilbage i maj var det Comsa i anklagerens rolle. Her forlød det, at den spanske entreprenør ville rejse en voldgiftssag mod Odense Letbane med krav om at få betaling for ekstraarbejde på letbanen.

Comsas krav skulle ligge i størrelsesordenen 300 mio. kr.

Uden at komme ind på et tal, nikkede bestyrelsesformand for Odense Letbane, Jesper Rasmussen, i maj ja til, at der var uenig om et betragteligt beløb:

- Jeg kan bekræfte, at forskellen mellem os var trecifret, sagde bestyrelsesformanden til Fyens.dk.

I den forbindelse er de øvrige blevet set efter, og der er i den forbindelse konstateret, at flere facadeankre, der fungerer som ophæng for køreledningerne, potentielt er "uforsvarligt monteret". Derfor er driften "af sikkerhedsmæssige årsager" blevet indstillet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109