23948sdkhjf

Journalistisk talent med flair for ledelse er ny redaktør på Building Supply og Licitationen

Nordiske Medier styrker journalistikken - ansætter nyhedschef og udnævner Andrea Jessen Vestergaard som ny redaktør på Licitationen og Building Supply

Licitationen - Byggeriets Dagblad samt Building Supply får ny redaktør.

Hun hedder Andrea Jessen Vestergaard, og opmærksomme læsere kender allerede hendes navn som skrivende på avisen.

Den 28-årige Andrea Jessen Vestergaard kommer fra en stilling som nyhedsredaktør på Licitationen og Building-Supply.

- Andrea er et stort journalistisk talent, og hun har på rekordtid bevist, at hun har flair for ledelse. Jeg er sikker på, at Andrea kan videreføre den gode udvikling på alle byggemedierne, hvor der stadig er et stort potentiale for at nå ud til mange flere læsere og sætte en dagsorden i byggeriet, siger Søren Dietrichsen, som er ansvarshavende chefredaktør i Nordiske Medier.

Udover Licitationen og Building-Supply får Andrea Jessen Vestergaard det redaktionelle ansvar for byggemedierne FemernNews samt MesterTidende.

Hun blev ansat på Licitationen 1. januar 2020, og 1. januar 2023 begyndte hun samme sted som nyhedsredaktør. Den nye organisering og nye rolle for Andrea Jessen Vestergaard, der privat er gift med Mads og har en datter på halvandet, træder i kraft 1. august i år.

En ny stilling

Den afgående redaktør Jesper Tornvig Ludvigsen bliver nyhedschef i Nordiske Medier.

Formålet er at styrke indholdet på tværs af mediehusets B2B nichemedier med særligt
fokus på det digitale område. Især bliver fokus rettet mod hurtigere, flere og endnu bedre historier på de mange platforme.

- Den redaktionelle justering skal understøtte vores høje ambitioner om øget trafik samt mersalg af abonnenter og annoncer, siger Søren Dietrichsen. 

Han tilføjer:

- Jesper har på kort tid lykkes med at skærpe de journalistiske ambitioner, så Danmarks største byggemedier står skarpere og relevant for målgruppen.

Flere unikke nyheder

Arbejdet med indholdet har haft en betydelig effekt på trafik og tilgangen af abonnenter på især Licitationen, men også på andre byggemedier, og det er de erfaringer, som Jesper Tornvig Ludvigsen i rollen som nyhedschef nu skal brede ud til alle Nordiske Mediers udgivelser.

- Jesper er først og fremmest en dygtig og målrettet journalistisk leder. Med sin omfattende journalistiske erfaring og digitale indsigt fra nogle af landets største mediehuse, så er jeg overbevist om, at han vil styrke
Nordiske Mediers position som en førende aktør inden for formidling af nyheder om dansk erhvervsliv på alle vores områder, siger Søren Dietrichsen.

Nordiske Medier har sat ambitiøse mål for øget trafik og flere kunder, så man blandt andet runder 26.000 abonnenter allerede i 2023.

Nyhedschefen skal spille en central rolle i at udvikle strategier og indhold, der appellerer til og engagerer et bredere publikum. Det skal blandt andet ske ved at øge antallet af unikke nyheder, som man ikke finder hos konkurrenterne.

- Vi skal arbejde smartere og mere effektivt og løfte kvaliteten. Det er en udvikling vi allerede har sat i gang, men som vi nu intensiverer ved oprettelsen af stillingen som nyhedschef, siger den ansvarshavende chefredaktør ved Nordiske Medier.

Jesper Tornvig Ludvigsen kom til Nordiske Medier sidste år. Han har med erfaring fra lignende stillinger hos B.T. og DR.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078